Privat: Hvorfor og hvordan er Venstre og USA’s Democratic Party søsterpartier?

Talrige gange i forbindelse med det netop overståede valg i Amerika har man på TV 2 News – jeg plejer, og det er ikke venligt ment, at kalde kanalen Nowzi – hørt den påstand at Venste, Danmarks Liberale Parti og det amerikanske Demokratiske Parti skulle være søsterpartier.

For så vidt som både Venstre og demokraterne kan betragtes som centrumpartier indenfor den vestlige kulturkreds, så jo. Men det ville jo så også indebære at Demokraterne skulle være søsterpartier med såvel de svenske Moderaterne som det franske socialistparti. Så ender man jo i upræcist vrøvl.

Venstre står i den Liberale Internationale, Demokraterne har som parti intet tilhørsforhold til nogen internationale partiorganisationer. I øvrigt er de to store amerikanske politiske partier jo meget ideologisk bredere og løsere end de fleste europæiske landes politiske partier.

Man kan med en vis rimelighed sige at amerikanske politikere generelt ligger til højre før deres europæiske kolleger. Men alligevel føler mange europæiske socialister og socialdemokrater sikkert et vist slægtskab med de amerikanske demokrater. Ikke uden grund.

En ret stor del af de demokratiske medlemmer af det amerikanske parlament Kongressen indgår i The Congressional Progressive Caucus som er stiftet af senatoren Bernie Sanders, der er erklæret demokratisk socialist.

Så er der selvfølgelig også de misforståelser som kan opstå fordi ‘liberal’ i USA stort set betyder socialliberal, hvad der i amerikansk sammenhæng er venstreorienteret. Men det ved de talende hoveder på Nowzi jo sikkert alt om.


Skriv et svar